Du må gerne kopiere, men angiv venligst din kilde. www.olebroend.dk
Der var en mand, der syntes alt var kedeligt og gråt, ja nærmest dystert og mørkt. Han lå i sin seng, og havde problemer med at vende sig og kunne nærmest ikke engang rejse sig. Der var mange, der gerne ville hjælpe ham, så han havde ofte besøg flere gange om dagen.
Hver eneste dag klagede han, og sagde at livet var mørkt og trist. Der var dårlig energi i rummet, væggene var triste, dynen var omklamrende, puden var træls, og han følte sig fastlåst af sengen.
Så tændte de, for så meget lys de kunne, for at lyse rummet lidt op. Men livet omkring ham, var stadig mørkt og trist.
Nogle af hans venner foreslog ham, at han skulle vende sig, i stedet for at ligge med hovedet halvt ned i sengen, med dynen over sig og vendt ind mod det triste grå væg. Men det orkede han ikke.
Så vendte de ham om, så han lå med hovedet ud mod værelset, og spurgte ham, om det da ikke var lidt bedre.
Han trak sin trygge dyne godt op omkring ørerne, og syntes ikke der var den helt store effekt.
Så trak vennerne hans gardiner fra, så der virkeligt kom masser af lys ind, dynen kom væk fra hans ansigt, og de satte ham op af nogle dejlige behagelige puder.
De spurgte ham, Jamen hvad så nu, begynder det ikke at hjælpe bare lidt.
Nej, sagde han, jeg kan næsten ikke se nogen forskel. Jeg synes stadig her er trist og mørkt, og jeg kan ikke få øje på noget som helst godt og positivt.
Og så er det, at en af hans venner bemærker, at han hele tiden har haft sine øjne lukkede, og siger til ham: Vil det ikke være en fordel, hvis du åbner dine øjne, så du kan se lyset.
Manden havde været i sin lille lukkede mørke verden i så lang tid, at han helt havde glemt at åbne sine øjne, så selv om der var lys og farver omkring ham, var der kun det ”trygge” mørke, han havde lukket sig selv inde i.
Pludseligt lagde han mærke til, at væggene slet ikke var så grå, men der var faktisk et ganske smukt mønster på det. Dynen var dejlig og behagelig, puderne var farvestrålende og duftede godt og sengen var lige den kombination af at være fast og blød, som han foretræk, den skulle være. Han kunne også se, at hans venner stod og smillede til ham. Der var et smukt lys uden for hans vinduer, og det lyste ind til ham og varmede rummet op. Hele rummet var fyldt med livgivende energi.
Det var der alt sammen, og det havde været der hele tiden, men han havde blot lukket sine øjne for det.
Det var heldigvis en klog og fornuftig mand, så han sagde. Jeg har spildt en masse år og gået glip af en masse, men det var ikke forgæves, for nu kan jeg se lyset og vil være endnu mere taknemmelig, for alt det jeg kan se og opleve. Jeg har lært at værdsætte alt det, jeg har lige rundt omkring mig her og nu. Fremover vil jeg tage ansvar for det vigtigste jeg har, nemlig mit eget liv.
Ser du lyset?
Hvad fylder du din hverdag med. Lader du de mange grå og triste oplevelser være en del af dine daglige følelser, lader du dine problemer overskygge alt det gode, der vitterligt sker lige omkring dig. Du bestemmer selv, hvilke oplevelser du vil lade dig præge af.
Åben dit hjerte, og lad lyset skinne og fylde dit sind.