Du må gerne kopiere, men angiv venligst din kilde. www.olebroend.dk

Det startede en skøn solrig sommerdag. Der var smukke sommerfugle i luften, og der var en fantastisk duft af blomster og alt det grønne. Lyden af en stille bæks rislen, kunne svagt høres i baggrunden.

Der var mange, der var ude at gå en tur, her i blandt også en der gik og nød en smøg. Ved et tilfælde, taber personen en lille rest af cigaretten, men selv om personen træder i græsset for at slukke gløden, er der en lille gnist, som stadig ligger og ulmer.

Der går lidt tid, og den lille gnist får luft og starter en lille flamme.

Der kommer en familie forbi, som opdager ilden, og børnene synes det ser sjovt ud, og dufter godt. Faderen råber til dem, at de skal slukke den, og de forsøger at puste ilden ud, men det giver den bare mere næring, og flammerne bliver bare større.

Faderen griber fat i nogle grene for at ville slå ilden ned, men grenene er for tørre, så nu går der også ild i dem, og flammerne griber om sig.

Der kommer andre hjælpere til, og de siger alle, at ilden skal kvæles, så de begynder at dække ilden til med endnu flere grene, og alt muligt andet de lige kan finde, men ilden har allerede så godt fat, at der pludseligt er et kæmpe stort bål, og jo mere de prøver at kvæle bålet, jo større bliver flammerne.

Efterhånden er bålet ved at blive så stort, at der er fare for at det sætter ild i hele skoven. Men så er der en mand, der siger, STOP, stop med at komme mere på bålet, så vil det stille og rolig brænde ud.

Det var i dette tilfælde en god ide, for ilden bredte sig ikke og de kunne så nemt træde de sidste rester af gløder ned, så der ikke skete større skade.

Personen der tabte gnisten kommer tilbage på sin gåtur, og spørger forskrækket til, hvad der er sket. De fortæller hvad der er sket, og eftersom der ikke har gået andre der, indser personen, at det må være den lille gnist, som han har tabt, der er årsagen til alt dette påstyr.

Spørgsmålet er nu, hvem har skylden, i at det gik så galt, som det gjorde.

Var det dem der ville hjælpe, men som blot gjorde det værre.
Var det faderen, som forsøgte at slukke det med de tørre grene
Var det børnene, der prøvede at puste ilden ud
Var det i bund og grund, personen der tabte en glød

Eller var det en sammenblanding af forkerte beslutninger og handlinger fra flere forskellige personer.

Hvad var der sket, hvis gløden, blot havde fået lov til at være? Det er der ingen der ved. Måske havde den forårsaget en stor skovbrand, måske ville den blot stille og roligt dø ud.

Den lille gnist, kan være et lille ord, eller en handling du foretager dig, som du faktisk ikke opdager. De mange hjælpere der blander sig, gør det ofte i en god mening, men det eneste der sker, er at de puster til ilden, og er medårsag til at flammerne pludseligt tager overhånd.

Moralen må være, at alle er bevidste om deres handlinger.

Så husk at bare lidt ubetænksomhed, en lille bitte gnist, kan være årsagen til en kæmpe brand. Vær opmærksom på hvad du gør og siger, et lille ord kan være nok, og skulle det gå galt, så tag ansvaret, vær ydmyg og sig undskyld (hvis du mener det), og gør alt der står i din magt, for at rette op på din fejltagelse.