Altid mystisk og særlig

Altid trofast og kærlig

Altid glad og fuld af glæde

Altid parat til god mad at æde

Aldrig sur eller tvær

Aldrig fordømmende fordi jeg var lidt sær

Smuk med krøllet pels, logrende hale og godt humør

Smuk og måske en lille smule skør

Kul, du var min dejligste hund

Kul, jeg elskede dig selvom du var lidt rund

Du fyldte mit liv med så megen lykke og fred

Du og jeg gav hinanden så megen kærlighed.

Med værdig ro og fælles kys

Slukkede dine øjnes lys

Et bedre liv jeg kunne dig love

Da jeg lagde dig til at sove

Vi mødes nu i hver sin verden

Men vi vil altid være en del af hinandens færden

Tak for et fantastisk liv min kære dejlige hund.

Et digt af Ole Brønd – www.olebroend.dk