Jeg fulgte stien rundt om mosen
Mit blik søgte nedad
Ikke fordi jeg var trist
Men der var så meget liv at værne om
En fantastisk rigdom af planter og dyr
De mange kæmpe snegle
De små insekter og biller
Ude på søen ligger Ænder, Blishøns og Svaner
Af og til kan man se fiskene i vandet svømme rundt
Jeg kigger op og ser hele det fantastiske fugleliv
Alle har sin egen historie
Alle tog mod livet med store forventninger og åben interesse
Livet er forunderligt
Nogle kravler hen ad jorden
Nogle svømmer dybt nede
Nogle flyder ubesværet på vandet, dykker ned og ser to verdener
Andre flyver højt på himmelen og ser det hele lidt fra oven
Hvem oplever mest?
Er du dybsindig, jordnær eller forfløjen
Vi må alle tage udgangspunkt i hvor vi er
Vær taknemlig over hvad livet har givet os
Gør brug af de fantastisk mange muligheder vi har
Glæd dig over hvad du ser og har
Glæd dig over hvad du kan
Er du god til at lytte, så lyt
Er du god til at tale, så tal
Er du god til at føle og fornemme, så oplev alt hvad du kan
Tag dig tid til at trække vejret dybt ind
Lad dit hjerte frydes over al den rigdom, der er omkring os
Smil til alle
Se det smukke og dejlige i de personer du møder
Vær aldrig sen til at tilgive.
Giv dig tid til at rose og sige tak
Lev livet fuldt ud og tillad dig selv at være lykkelig
Et digt af Ole Brønd – www.olebroend.dk